Familiemedlemmers historie
Vibeke Bastholm Bille
Den 23. maj 2024 besøgte Nana vores grandkusine Vibeke Bastholm Bille. Hun fortalte om Troll, som hun lærte at kende som Agnes, hvad hendes mor og mormor kun kaldte hende. Derfor tænker Vibeke stadig på hende som Agnes:
Min mor var kusine til Agnes. Da jeg var barn så vi ikke Agnes så tit, men når vi sås, sad jeg og lyttede til de voksnes snakken. Jeg oplevede hende som meget livlig og farverig, imødekommende, varm og glad. Hun gik ikke op i at gøre tingene perfekte, men alting skulle overstås hurtigt. Hun gik ikke op i at leve op til kravene til husmoderrollen; der var ikke dug på bordet, og det var lige meget, om kopperne var skåret eller umage.
Da jeg blev noget ældre, gjorde det stærkt indtryk på mig, da Agnes skulle til en fest, hvor man skulle være pænt/festligt påklædt og hun iførte sig en badedragt med meget nedringet ryg som overdel og et bast-skørt fra Paris som nederdel. Det var meget utraditionelt og modigt for perioden, ca. 1960.
Jeg husker at vi besøgte Agnes i lejligheden i Helgesensgade i København, en meget lille lejlighed med toilet på bagtrappen. Nana sad i en hoppegynge og jeg så et farverigt maleri på væggen, der forestillede Nana med nogle store øjne. Det gjorde indtryk på mig og jeg kan stadig se det for mig.
Da Agnes flyttede til København som 17-årig for at gå på tegneskole, boede hun hos min mormor, Karen Bille, som var Agnes’ faster. Hun boede der fra ca. 1938 og nogle år frem. Min mormor holdt meget af Agnes, de mindede en hel del om hinanden af sind.
Agnes havde altid historier at fortælle. Engang fortalte hun om, at hun havde været i Paris på en kunstskole eller et atelier, hvor Picasso arbejdede. Hun havde ikke set ham, men hun havde lagt sig på gulvet og kigget ind under en dør hvor hun kunne se Picassos fødder.
Agnes havde altid en tegneblok med sig, og hun sad altid og tegnede små skitser af mennesker og naturen. Da Agnes begyndte at lave ”kludetæpper”, de applikerede vægtæpper, brugte hun forskellige stoffer som hun malede med stoffarver og syede på med meget store sting. Det var kollage på en ny måde, og Agnes forklarede, at brugen af de forskellige stoffer gav liv og struktur til det færdige værk. Hendes malerier kunne minde om Noldes malerier, og jeg har spekuleret over om hun var inspireret af Nolde, eller om det var hendes lidt fandenivoldskhed, der kom til udtryk på den måde.
Agnes tog kunstnernavnet Troll Bille inden hun endeligt skiftede efternavnet til sit pigenavn, Bille. Hun fortalte at det var svært for hende at slå igennem som kunstner med efternavnet Riisager, da hun altid ville blive sat i forbindelse med sin svigerfar, Knudåge Riisager, hvilket hun ikke ønskede.
Karina Reimers
”Troll var gift med min fætter Torben Riisager. Husker dem som helt unge forelskede på besøg i Skåde Bakker, syd for Århus, på motorcykel. Jeg var barn den gang, helt fortryllet af smukke Troll og hendes utraditionelle søde væremåde og spændende farverige tøj. Senere så jeg et par af hendes udstillinger med flot kunst. Mindes Troll, som en stærk og talentfuld kunstner.
1997 var mit sidste møde med Troll, i Købmagergade, hvor vi begge gik til Yoga og ofte havde en god snak om lidt af hvert. Troll havde kræft men blev ihærdigt ved med at dyrke Yoga og var stolt af stadig at kunne stå på hovedet. ”
Karina Reimers, den 31. august 2023